Udskriv denne side

Ofte stillede spørgsmål

Her er de spørgsmål, som vi oftest svarer på:

- Hvordan skal jeg reagere på diagnosen?
Svar: Der er mange forskellige måder at reagere på. Medicinfirmaet Roche har lavet et godt blogindlæg om at være nydiagnosticeret med diabetes: Ny med diabetes - Roche

- Må jeg stadigvæk spise sukker, selvom jeg har fået diabetes?
Svar: Ja, det må du gerne. I en varieret diæt er der plads til alt. Kulhydrattælling er et godt værktøj. Kontakt dit behandlingssted. De er i stand til at lære dig mere om det. Se link fra Diabetesforeningen: Kulhydrattælling

- Kan jeg stadigvæk få børn?
Svar: Ja. Som kvinde vil du blive fulgt tættere i dit graviditetsforløb.

- Vil mit barn få diabetes?
Svar: Det er slet ikke sikkert. Hvis moderen har type 1, er chancen for, at barnet ikke får type 1 98%. Hvis faderen har type 1 er chancen 95%. Har begge forældre type 1, er chancen 80-95% for, at barnet ikke får sygdommen. Se link her: Får mit barn diabetes?

- Hvad kan jeg blive?
Svar: Der er kun få ting, som man ikke kan blive, hvis man har diabetes. Se dette link fra Diabetesforeningen: Hvad kan jeg blive?

- Kan jeg dyrke sport?
Svar: Ja. Husk at tage dine forholdsregler. Vær sikker på, at mindst én person ved, hvordan han/hun skal reagere, hvis du får det dårligt. Hav hurtige kulhydrater og dit blodsukkerapparat i nærheden.

- Kan jeg drikke alkohol?
Svar: Ja. Alt med måde. Husk at registrere hvordan din krop reagerer. Drag nytte af de konkrete erfaringer næste gang.

Kan jeg tillade mig at måle blodsukker og tage insulin i offentligheden?
Svar: Ja, det kan du. Du skal dog ikke gøre noget, som du føler dig utilpas ved. Husk, at det er noget, som du skal gøre resten af dit liv og at med respekt for forskellighed, kan det sagtens lade sig gøre at måle blodsukker og tage insulin i offentligheden. Ofte vil andre ikke opdage det. Hvis de gør, kan det være en mulighed for at mane fordomme i jorden. Det er selvfølgelig okay, hvis man ikke orker at fortælle alle om diabetes. Der findes gode og dårlige dage.

- Hvordan fungerer en insulinpumpe? Kan det være noget for mig?
Svar: Se en artikel fra Diabetesforeningen om insulinpumper: Insulinpumpe - Diabetesforenngen.

-  Hvordan ser det ud, når pumpen er på?
Svar: På dette link kan du se et billede af, hvordan det ser ud, når pumpen er påsat: Hvordan virker en insulinpumpe?